CTO til esignatur
Er du den strategiske arkitekt, der kan se det hele for oven? Har du erfaring fra en vækstende SaaS-virksomhed? Og har du erfaring med outsourcing og brug af eksterne konsulenter? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig?

Teamet
Du får et meget tæt samarbejde med Product Manageren i esignatur. I skal sammen sparre og videndele, hvor du skal tænke de teknisk-strategiske tanker. Du vil også få et tæt samarbejde med udviklerne både de interne og eksterne.
Om os
Hos esignatur tror vi på, at software kan bygges så fleksibelt, at virksomheder i alle størrelser kan være med. Det har resulteret i, at vi i dag servicerer de største til de mindste virksomheder internationalt. esignatur er en digital optimeringsløsning, der hver dag giver tusindvis af virksomheder og privatpersoner mulighed for digitalt og sikkert at underskrive, distribuere data og optimere deres workflows.
Ansvars- og arbejdsopgaver:
Som CTO bliver det dig der tænker de store strategiske tanker, definere retningen og står for den overordnede arkitektur som er cloudbaseret inden for Microsoft .Net og Azure.
Du får frit lejde til hvordan arkitekturen skal opbygges og der er mulighed for at introducere nye tiltag i forhold til f.eks., data management, machine learning etc.
I denne stilling er der mulighed for at få personaleansvar, men det er ikke et ufravigeligt krav, hvis du ikke brænder for det.
Din arbejdsdag vil være præget af en sund kultur, hvor folk løfter i flok og sætter et godt samarbejde højt. Der vil være tid til fordybning i de varierende arbejdsopgaver, som spænder vidt.
Kvalifikationer
Du har minimum 7 års erfaring og flere af dem som arkitekt, CTO eller noget tilsvarende, og har måske erfaring fra en vækstende SaaS-virksomhed. Du har erfaring med følgende:
SaaS
Outsourcing, strukturering og administration af eksterne konsulenter
.Net Core/.Net 5
Azure
Arkitektur inden for Cloud, specifikt Azure
Internationalisering, hvordan ageres der i verden som SaaS virksomhed
Migrering af en eksisterende kodebase
A/B Testing
At have personaleledelse og opbygge et team
Personen
Du arbejder selvstændigt, er eksekverende og er proaktiv i din tilgang. Du kan rigtig godt lide at sparre og videndele.
Du er desuden en person der:
Viser vejen og er robust
Tager ejerskab og ansvar for dine løsninger
Trives med kompleksitet og stor involveringsgrad
Er fleksibel og omstillingsparat
Har demonstreret evnen til at arbejde individuelt og i teams
Har gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt
Er empatisk, tillidsfuld samt motiverende
Arbejdssted
Stillingen hos esignatur er på deres kontorer med beliggenhed i Kødbyen, København V.
Du bliver tilbudt
Stort strategisk ansvar og vil være med til at præge den fremtidige udvikling
God work-life balance med frihed under ansvar
Attraktiv løn- og pensionspakke
Frokostordning
Diverse arrangementer, såsom sommer- og julefest samt hygge med fredagsøl på tagterrassen og andre sjove stunder med dine kolleger - alt sammen når Corona har lagt sig og vi igen kan være sammen på kontoret
Passionerede kolleger, der alle brænder for at gøre en forskel
Ansøgning
Human Point ApS er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte CEO Mia Müller på tlf. 28 66 39 43 eller på mail: mbm@humanpoint.dk. Tiltrædelse er snarest muligt og der afholdes løbende samtaler. Send derfor dit CV på dette link. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.
Lidt om esignatur
esignatur er en 100% dansk ejet virksomhed og har et inspirerende og uhøjtideligt arbejdsmiljø med 10 medarbejdere, med højt til loftet. esignatur har vokseværk og har til dags dato leveret flere millioner digitale transaktioner.
esignatur leverer løsningen til mange store finansielle institutioner, ejendomsbranchen, medicobranchen, en lang række af offentlige institutioner mm.
Er du nysgerrig og vil vide mere, så læs videre her https://www.esignatur.dk/