Jira Konsulent til Aety - Atlassian certificeret konsulenthus

Har du erfaring med Jira? Er du teknisk specialist i integration og add-on udvikling? Kan du installere, implementere og konfigurere? Trives du med mange varierende arbejdsopgaver og stor involveringsgrad? Er du vant til at arbejde ude hos kunden, eller kunne du tænke dig det? Så hører vi gerne fra dig.

Ansvars- og arbejdsopgaver:

Du har den direkte kontakt med kunden, og det kan ofte være Projektledere eller Program Managers du taler med. Du finder frem til kundens behov og krav og kommer med den bedste tekniske løsning og rådgivning.

Du hjælper kunden ved at installere, implementere og konfigurere Jira og andre Atlassian produkter. Du sikrer at kunden får mest mulig værdi ud af produkterne ved at omsætte kundens ønsker og behov til praktisk implementerbare løsninger i Atlassians produktportefølje, som spænder over både on-premise og cloud produkter.

Kvalifikationer

Der kan være flere indgange til stillingen. Måske er du konsulent i dag og har arbejdet med store standard platforme med Jira som task management tool. Måske er du superbruger inden for Jira, eller har siddet som Jira administrator på en stor installation.


Du har min. 2 års erfaring med Jira/Confluence, og har formentlig erfaring med følgende:

  • Application Lifecycle Management

  • Scrum/SAFe

  • Proces beskrivelse og -understøttelse

  • Scripting - læse og forstå kode

Det er naturligvis et ekstra plus, hvis du i forvejen er Atlassian certificeret, men det er ikke et krav. Det er ligeledes et plus, hvis du har erfaring med platformene ServiceNow, Topdesk, Salesforce, Remedy, SAP etc.

Teamet:

Du vil møde meget passionerede mennesker, som arbejder sammen og har tillid til hinanden. Dette lige fra partnere til specialister indenfor drift og udvikling. Strukturen er flad, der lyttes til hinanden og der er stor mulighed for at prøve nye ideer og ting af.

Personen

Din personlighed har stor betydning for Aety. Du er selvkørende men ved, at teamsamarbejde er en af nøglerne til succes. Du kan desuden sige ja til følgende:

  • Tager ejerskab og ansvar for dine løsninger

  • Har en proaktiv tilgange og får tingene gjort

  • Trives med en stor berøringsflade

  • Har en analytisk tilgang og trives med kompleksitet

  • Er nysgerrig på at lære nyt og er ikke bange for at spørge

  • Troværdig og er vant til at samarbejde

Arbejdssted

Stillingen er hos Aety, som har hovedkontor i Symbion bygningen på Fruebjergvej 3 på Østerbro i København. Det daglige arbejdssted kan være hos kunder, som har adresse i Københavnsområdet.


Du tilbydes:

Du kommer til at sætte et aftryk, som har betydning for Aety og deres kunder både nu og ikke mindst i fremtiden. Din hverdag vil være spændende, varierende og udfordrende. Du kommer til at skabe, og får mulighed for følgende:

  • Stor involveringsgrad i et agilt arbejdsmiljø både hos Aety og ikke mindst deres kunder

  • Stort ansvar og får lov til at præge

  • Samarbejde med meget passionerede kollegaer med høj faglighed og smil på læben

  • Store muligheder for at videreudvikle dig fagligt gennem kurser, konferencer og certificeringsforløb, hvor sammensætningen tilpasses dig og dine ambitioner

  • Attraktiv løn- pensionspakke

  • God work-life balance med frie rammer


Ansøgning

Human Point A/S er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte IT-Rekrutteringsspecialist Michael Jensen på tlf. 2370 2608, mail: ​mje@humanpoint.dk​ eller CEO Mia Müller på tlf. 2866 3943, mail: mbm@humanpoint.dk.

Tiltrædelse er snarest muligt og der afholdes samtaler løbende. Send derfor dit CV her. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

Lidt om Aety

Aety er en dynamisk konsulent virksomhed, som blev grundlagt i 2016 af IT-konsulenter med erfaring fra kunde- og leverandørsiden. Vi er Atlassian Platin certificeret enterprise solution partnere og hjælper virksomheder med implementering og løsninger indenfor Atlassian produkter. Heriblandt Jira Software og Service Desk, Confluence, Bitbucket og Bamboo. Vi laver ligeledes conduct træning og udvikler add-ons til Atlassian produkterne. Vi stiller desuden kompetencer til rådighed indenfor devops og cloud hvor vi fokuserer på at anvende metode og teknologi på en måde så kunden får mest mulig forretningsværdi ud af vores arrangement. I Aety kender vi hinanden, og ved, hvem der er gode til hvad. Vi arbejder agilt, og kan stille med egne værktøjer til udvikling, projektstyring og dokumentation.

Tags:

Aktuelle stillinger
Sorter efter tags

GÅ TIL TOP

© 2017 Human Point 

  • LinkedIn Social Icon