Lead Udvikler søges til Schultz

Brænder du for at coache og løfte fagligheden i teamet? Er du erfaren og teknisk kompetent og kan du udvise fagligt lederskab? Ønsker du at være med til at sikre grundlaget for at Schultzs digitale redaktioner kan levere værdi til kunderne? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!



Teamet

Content teamet består af 5 medarbejdere, som primært arbejder med interne systemer til høstning, forædling og konvertering af dokumenter f.eks. lovdokumenter i XML og PDF, lovguider, domme mv.


Teamet har en nøglerolle i at sikre effektiv dokumentproduktion til Schultz online informationsprodukter, hvilket omfatter både at sikre stabil drift af redaktionssystemer, arbejde med dokumenthøstning fra eksterne kilder via RPA, samt nyudvikling i C#/.Net af microservices og pipelines til forædling, konvertering og migrering af dokumenter og metadata. Indenfor en overskuelig fremtid skal der arbejdes med udskiftning af legacy systemer, hvor du får en afgørende og ledende rolle.


Arbejdsopgaver og ansvar

Du kommer til at arbejde med moderne udviklingsplatforme- og værktøjer primært fra Microsoft-verdenen. Dit primære ansvar bliver indenfor følgende områder:

  • Du kommer til at sætte retningen for den teknologiske udvikling og agere lead for et mindre team af engagerede og kompetente udviklere.

  • Analysere, designe og implementere løsninger med brug af den nyeste teknologi.

  • Analysere og dokumentere processer og sikre, at der tages hensyn til helheden og tværgående hensyn prioriteres og indarbejdes.


Kvalifikationer

Du har en relevant IT-faglig uddannelse og har minimum 5 års erfaring. Du har erfaringen og kompetencerne til at tage styringen og du motiveres af at lede og sparre med kollegaer. Du kan nedbryde komplekse krav og formidle løsninger på en letforståelig måde. Du har erfaring med følgende teknologier:

  • Microsoft .NET

  • ASP.NET

  • C#

  • SQL Server


Det anses som et plus, hvis du har erfaring med nogle af følgende værktøjer:

  • Azure Cloud

  • Docker, React

  • XML/XSLT, RPA

  • Solr eller ElasticSearch.

  • Arbejde agilt, Scrum og Kanban

Arbejdssted

Schultz er beliggende i Spinderiet i Annexstræde i Valby, centralt beliggende tæt på Valby Station. Schultz bor i et stort hus, med lækre møderum og plads til hyggekroge til både fredagsloungen og bordfodbold.

Du tilbydes:

I Schultz har vi en flad struktur, hvor et væld af forskellige fagligheder arbejder side om side og gør hinanden bedre - vi er f.eks ca 80 udviklere, der sidder i et unikt udviklermiljø. Som medarbejder hos Schultz træder du ind på en arbejdsplads, hvor du har stor mulighed for at præge dit eget job. Derudover kan vi tilbyde:

  • En arbejdsplads der har været i rivende udvikling siden 1661.

  • Et job i en innovativ, vidensbaseret virksomhed i stærk udvikling.

  • Udfordrende og varierende opgaver.

  • En arbejdsplads med et højt fagligt niveau og masser af imødekommende og engagerede kollegaer, der omgås hinanden i en uformel tone, hvor vi til tider tager en frisk NERF-gun-kamp eller slapper af over bordfodboldbordet.

  • Fleksible arbejdstider.

  • Frokostordning, massageordning, fredagsbar, løbeklub m.m.

Ansøgning

Human Point er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Direktør Mia Boldsen Müller på tlf. 28 66 39 43 eller på mail: mbm@humanpoint.dk eller Rekrutteringsspecialist Caroline Sonne på tlf. 50 94 99 66 eller på mail cso@humanpoint.dk

Tiltrædelse er snarest muligt og der afholdes samtaler løbende, send dit CV til dette link. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

Lidt om Schultz

Schultz har 160 ansatte, som alle gør en forskel.

Schultz har udviklet sig fra at være en stærk informations- og indholdsleverandør til nu også at være en markant it-leverandør, der udvikler løsninger til digitalisering af den offentlige sagsbehandling og administration. Vi er markedsledende leverandør af lovinformationsportaler og IT-understøttelse af arbejdsgange til både private virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder med i dag mere end 700.000 brugere på vores løsninger.




Aktuelle stillinger
Sorter efter tags

GÅ TIL TOP

© 2017 Human Point 

  • LinkedIn Social Icon