PHP-Udvikler med driftsansvar
RISMA Systems A/S søger en dygtig PHP-udvikler.
Den ideelle profil har en teknisk relevant uddannelse og mindst 5 års erfaring med end-to-end løsningsudvikling, hvor du har været involveret i opsætning af styresystem, webserver og database til de kørende løsninger.

Du kommer også til at være med til at tage dig af det daglige driftsarbejde med at opsætte, opgradere og opdatere RISMAs virtuelle servere i Microsoft Azure. Du kommer til at at skulle opbygge nye cloud løsninger og videreudvikle på platformen som sælges som en SaaS løsning. Din rolle vil være at videreudvikle nye cloud løsninger fra A til Z.
Vi er en mellemstor virksomhed med store vækstmål - selv midt i en corona-tid - så vi tænker skalerbarhed ind i alle vores løsninger.
Din tid vil være 50/50 fordel mellem drift og udvikling. Drift vil ske i tæt samarbejde med vore nuværende driftsansvarlige, som også i dag er de primære arkitekter på løsningen. Vi har opbygget en solid arkitektur med dobbelt og trippel-redundans på alle kernekomponenter.
Du vil referere direkte til vores CIO, og du vil være en del af Udviklingsafdelingen med kolleger i Danmark og Ukraine. Der forventes ingen rejseaktivitet.
Vi tilbyder
En flad organisation med stort ansvar
Dygtige og engagerede kollegaer
En spændende hverdag med frihed under ansvar
Pensionsordning og sundhedsforsikring
Alt hvad hjertet kan begære af forplejning
Frokostordning, fredagsmorgenmad og fredagsbar
Dine ansvarsområder
Drift af Ubuntu Linux servere, herunder sikre at kritiske komponenter kører
Opsætning af nye database-clusters i MariaDB/Galera
Implementering af end-to-end features i RISMAs løsning
Kerneudvikling af RISMAs egen-udviklede frameworks
Kvalifikationer
PHP udvikler med minimum 5 års erfaring
Erfaring med drift af Linux servere
Erfaring med opsætning af database-clusters
End-to-end løsningsudvikling
Din person
Din personlighed har stor betydning for Risma. Du arbejder selvstændigt og er proaktiv i din tilgang. Samtidig kan du nikke ja til følgende:
Du er nysgerrig som person, og videbegærlig.
Du sætter et godt samarbejde højt og kan godt lide at vidensdele.
Tager ejerskab og ansvar for dine løsninger
Arbejdssted
Stillingen er hos Risma Systems A/S, på adressen Lyskær 8 i Herlev.
Ansøgning
Human Point ApS er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte CEO, Mia Boldsen Müller på tel: 2866 3943, eller på mail mbm@humanpoint.dk. Tiltrædelse er snarest muligt og der holdes samtaler løbende. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt. Send dit CV her.
Om RISMA Systems
RISMA er en GRC (governance, risk og compliance) software virksomhed, og vi leverer en platform til vores kunder, der hjælper dem med at spore, overvåge og styre alle GRC-aktiviteter. Vi har et fleksibelt design, der hjælper vores kunder med at tilpasse sig deres stadigt skiftende compliance-behov, og sikre, at de kontinuerligt er ajour med interne og eksterne standarder (fx ISO-standarder og GDPR). Vores platform skaber en unik synergi mellem governance, risk og compliance, leverer et unikt overblik, som hjælper kunderne til effektive beslutninger. Den intuitive grænseflade hjælper med at udføre hverdagens compliance-opgaver og hjælper med at lette samarbejde på tværs af organisationen – samlet så skaber vi det bedste fundament til at opbygge det vi kalder en ”compliance kultur”. Vi er 25 ansatte, primært placeret i Danmark, og med kollegaer i Norge og Ukraine.