Senior Site Reliability Engineer

Er du passioneret omkring infrastruktur og kode? Er du god til software og at arbejde med drift i skyen? Har du god erfaring med C# og Powershell ? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.


I Schultz er der brug for en til at hjælpe vores feature teams med at bringe værdi til vores kunder, og sikre høj pålidelighed i vores Azure Kubernetes Services-setup. Du kommer måske fra en stilling med drift eller softwareudvikling, men vigtigst er det at du brænder for at sikre gode brugeroplevelser gennem stabile systemer og løsninger.


Om stillingen

Du bliver en del af et lille SRE-team, på 4. Teamet arbejder tæt sammen med arkitektgruppen og seks udviklingsteam, der monitorerer deres moduler i produktion og vedligeholder dem. Vi kalder dette at være butler for sine moduler i produktion.

Der arbejdes ud fra et agilt manifest, der er udgangspunktet for, hvordan vi releaser og samarbejder med vores kunder. Vi arbejder med Scrum og Kanban, men supplerer ofte med andre teknikker og redskaber fra andre agile metoder.


Rollen er ny for os, og du vil derfor selv være med til at definere rammerne for dit arbejde.


Dine opgaver

Vi følger et “You build it - you run it”- paradigme. Det betyder at du og dit team er ansvarlige for jeres egne moduler og jeres valgte monitorerings- og alarmeringsredskaber, infrastrukturer og politikker. Dine opgaver er at:


  • Levere kerneinfrastukturen, såsom Kubernetes-infrastruktur, procesautomatisering og de kernesystemer, som leverer information om systemets pålidelighed og tilgængelighed.

  • Levere den delte monitorering og alarmeringsinfrastruktur

  • Arbejde med hvordan vi agerer i produktion - både når vi idriftsætter, og når vi er i drift

  • Udvikle og forbedre vores nuværende struktur for Cloud Operation.


Din profil

Du har en relevant IT-faglig uddannelse og har mindst 3-4 års erfaring. Du nyder at arbejde i et team, hvor vi tager vare på hinanden, og har en pragmatisk tilgang og egne holdninger og ideér.

Du har en stærk viden om netværk og sikkerhed i en Cloud-kontekst. Du prioriterer dit eget arbejde for at opnå den største impact for brugere og forretning i samarbejde med dine interessenter.


Derudover har du erfaring med relaterede teknologier:

  • Azure Kubernetes Services og Azure-infrastruktur og sikkerhedsservices

  • God erfaring med drift og sikkerhed i en Cloud kontekst

  • Microsoft-teknolgistakken inklusive Powershell, .Net og .Net core


Det er ikke et ufravigeligt krav men du har gerne erfaring med ElasticSearch, Metricbeat, Kibana, RabbitMQ og Nginx.

Derudover har du forståelse for:

  • Performance engineering

  • GitOps

  • Compliance-relaterede områder såsom GDPR, IT-sikkerhed og ITIL-processer, selvom det ikke er det primære ansvarsområde.


Det er en fordel, hvis du er vant til at arbejde med softwareudviklere såvel som kundesupport og IT-drift.

Arbejdssted

Schultz er beliggende i Spinderiet i Annexstræde i Valby, centralt beliggende tæt på Valby Station. Schultz bor i et stort hus, med lækre møderum og plads til hyggekroge til både fredagsloungen og bordfodbold.

Du tilbydes:

I Schultz har vi en flad struktur, hvor et væld af forskellige fagligheder arbejder side om side og gør hinanden bedre - vi er f.eks ca 80 udviklere, der sidder i et unikt udviklermiljø. Som medarbejder hos Schultz træder du ind på en arbejdsplads, hvor du har stor mulighed for at præge dit eget job. Derudover kan vi tilbyde:

  • En arbejdsplads der har været i rivende udvikling siden 1661.

  • Et job i en innovativ, vidensbaseret virksomhed i stærk udvikling.

  • Udfordrende og varierende opgaver.

  • En arbejdsplads med et højt fagligt niveau og masser af imødekommende og engagerede kollegaer, der omgås hinanden i en uformel tone, hvor vi til tider tager en frisk NERF-gun-kamp eller slapper af over bordfodboldbordet.

  • Fleksible arbejdstider.

  • Frokostordning, massageordning, fredagsbar, løbeklub m.m.

Ansøgning

Human Point er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Direktør Mia Boldsen Müller på tlf. 28 66 39 43 eller på mail: mbm@humanpoint.dk.

Tiltrædelse er snarest muligt og der afholdes samtaler løbende. Send derfor dit CV til dette link . Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

Lidt om Schultz

Schultz har 160 ansatte, som alle gør en forskel.

Schultz har udviklet sig fra at være en stærk informations- og indholdsleverandør til nu også at være en markant it-leverandør, der udvikler løsninger til digitalisering af den offentlige sagsbehandling og administration. Vi er markedsledende leverandør af lovinformationsportaler og IT-understøttelse af arbejdsgange til både private virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder med i dag mere end 700.000 brugere på vores løsninger.




Aktuelle stillinger
Sorter efter tags

GÅ TIL TOP

© 2017 Human Point 

  • LinkedIn Social Icon