Serviceminded supporter med teknisk flair til esignatur

Falder det dig naturligt at yde telefonisk og skriftlig support i verdensklasse? Er du serviceminded og sætter du en ære i at hjælpe kunder med såvel tekniske som ikke tekniske udfordringer? Ønsker du at blive en del af en SaaS-virksomhed, som skaber sikre løsninger, der gavner hele Danmark? Så er det netop dig, vi står og mangler!

Teamet

Du får nogle dygtige kolleger at sparre og videndele med, som alle er dedikerede og brænder for det de laver. De glæder sig meget til at få dig ombord.

Ansvars- og arbejdsopgaver:

Som supporter hos esignatur får du ansvaret for at yde support til esignaturs kunder og slutbrugere over telefon og mail. Det er derfor vigtigt at du har en teknisk interesse og kan sætte dig ind i nye systemer, som gør dig i stand til hurtigt at løse kundens udfordringer samt rådgive om løsninger.


Du vil blive ansvarlig for at identificere tendenser, underliggende problemer og videreformidle disse. Derudover skal du være med til at teste, og sikre at vi leverer høj kvalitet til vores kunder. Du vil derfor spille en afgørende rolle i esignaturs kontinuerlige forbedring og succes.


Der arbejdes med frihed under ansvar, hvilket betyder, at du i høj grad får mulighed for at præge stillingen i forhold til din interesse inden for support, test og serviceområdet.


Kvalifikationer

Du har minimum to års erfaring i en stilling med daglig kundekontakt, hvor support vil være at foretrække. Du kan genkende dig selv i følgende udsagn:

  • Med et smil på læben leverer du altid god service og efterlader kunden glad, uden problemer og med en positiv opfattelse af dig og virksomheden.

  • Du taler og skriver flydende på både dansk og engelsk.

  • Du interesserer dig for IT og har en god teknisk forståelse, hvilket betyder, at du er villig til at lære at tilgå Windows Server og aflæse logs.

Det anses som en fordel, hvis du kender til følgende:

  • Elastic Search & Kibana

  • Zoho Desk Support-system (eller et tilsvarende support-system)

Personen

Din personlighed har stor betydning for esignatur. Du kan identificere dig med esignaturs værdier om at være kvalitetsbevidste, venlige og hjælpsomme. Du tager naturligt ejerskab og ansvar for dine løsninger. Du er god til at opbygge tillidsfulde relationer fordi du er tålmodig og god til at lytte. Desuden besidder du et naturligt drive og gå-på-mod.

Arbejdssted

Stillingen hos esignatur er på deres kontorer med beliggenhed i Kødbyen, København V.

Du bliver tilbudt

  • At blive en del af en virksomhed i vækst

  • God work-life balance med frihed under ansvar

  • Attraktiv løn- og pensionspakke

  • Frokostordning

  • Diverse arrangementer, såsom sommer- og julefest, samt hygge med en fredagsøl på tagterrassen og andre sjove stunder med dine kollegaer – alt sammen når Corona har lagt sig og vi igen kan være sammen på kontoret

  • Passionerede kolleger, der alle brænder for at gøre en forskel

Ansøgning

Human Point ApS er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Rekrutteringsspecialist Caroline Sonne på tlf. 50 94 99 66 eller på mail: cso@humanpoint.dk. Tiltrædelse er snarest muligt og der afholdes løbende samtaler. Send derfor dit CV hurtigst muligt til dette link. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

Lidt om esignatur

esignatur er en 100% dansk ejet virksomhed og har et inspirerende og uhøjtideligt arbejdsmiljø med 10 medarbejdere, med højt til loftet. esignatur har vokseværk og har til dags dato leveret flere millioner digitale transaktioner.

esignatur leverer løsningen til mange store finansielle institutioner, ejendomsbranchen, medicobranchen, en lang række af offentlige institutioner mm.

Er du nysgerrig og vil vide mere, så læs videre her https://www.esignatur.dk/

Aktuelle stillinger
Sorter efter tags

GÅ TIL TOP

© 2017 Human Point 

  • LinkedIn Social Icon