Teamleder til infrastruktur og DevOps hos Danske Spil

Drømmer du om et job, hvor dine faglige udfordringer og professionelle bedrifter bliver en gevinst både for dig selv og for alle danskere? Har du styr på automatisering, containers og CI/CD? Har du erfaring med IT drift?

Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!

Velkommen til Infrastruktur og teamet

IT-organisationen i Danske Spil har ca. 120 dedikerede medarbejdere fordelt i 5 afdelinger, hvoraf Infrastruktur er den ene afdeling og den er opdelt i 3 teams. Det ene af de 3 teams er DevOps og består af 8 dygtige medarbejdere, der driver server-teknologi, Cloud og automatisering i tæt samarbejde med de to øvrige teams – IT-sikkerhed & Netværk og Intern IT.


Lidt om dig, dit ansvar og dine opgaver

Du har 2 års dokumenteret erfaring fra lignende stilling og gerne en baggrund som datalog, civilingeniør, Cand.merc.(it) eller lignende. Det kan også være at du er udvikler i dag, men godt kunne tænke dig at få dit første lederjob.


Praktisk erfaring med IT-drift er vigtigst og har du erfaring med automatisering, cloud-services, containers og CI/CD er det et ekstra plus.


Derudover ser vi gerne at du:

  • er beslutsom og selvledende

  • tager ansvar for at teamet leverer som aftalt og forbedrer sig

  • har stor erfaring med udarbejdelse af kravspecifikation

  • har erfaring med infrastrukturdesign

  • har leveranceerfaring og er samarbejdsorienteret

  • kan lave projektledelse i mindre omfang

Som vores nye teamleder får du ansvaret for et dedikeret team på 8 medarbejdere, som vægter stabil drift og automatisering højt. Dit ansvar bliver at lede og motivere dine medarbejdere, så I sammen kan levere de bedste services til Danske Spil. Du indgår i IT-ledelsesgruppen sammen med øvrige IT-teamledere og IT-afdelingschefer.


Hvad kan Danske Spil tilbyde

Du kommer ind i et hus, hvor der er en afslappet atmosfære og hvor der er en særlig fællesskabsfølelse. Der er en høj trivsel, hvor folk kan være som de er, da det er en mangfoldig arbejdsplads.


”Du kommer, helt som du er. Vi er vitterligt en god blanding af alle mulige og umulige typer. Og alle er meget hjælpsomme og nede på jorden. Vi har et superfedt sammenhold, og stræber konstant efter at levere de bedste services til Danske Spil” siger kommende kollega.


Derudover kan du se frem til følgende:


  • Sætte retning og ledelse på tværs i Danske Spil

  • Meget passionerede og faglig dygtige kollegaer

  • Stor plads til selvstændighed, medindflydelse og ikke mindst nytænkning

  • Høj work-life balance med fleksibilitet og frihed under ansvar

  • God pension og gode lønforhold efter kvalifikationer

Arbejdssted

Dit arbejdssted, er på Korsdalsvej 135, 2605 Brøndby.


Ansøgning

Human Point ApS er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte CEO Mia Boldsen Müller på tlf. 2866 3943 eller på mail: mbm@humanpoint.dk


Tiltrædelse er snarest muligt og der afholdes samtaler løbende. Send derfor snarest dit CV til dette link. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.


Lidt om Danske Spil

Du kender sikkert vores firmanavn og vores produkter, men ved du også, at Danske Spil er til glæde og til gavn for hele Danmark? Danske Spil er markedsledende i Danmark på både lotterier, sportsspil og casino. Danske Spil er ejet af den danske stat (80%) samt DGI og DIF.

Vi bidrager hvert år til gode økonomiske rammer i dansk idræts- kultur- og foreningsliv. Hver en krone, vi har i overskud, går tilbage til det danske samfund. Enten i form af udlodningsmidlerne eller direkte i statskassen.


Danske Spils særlige historie, rammevilkår og konkurrence- og markedsposition stiller store og særlige krav til, at vi altid er ansvarlige, sætter markedsstandarder og er konkurrencedygtige.


Samtidig skal Danske Spil være på forkant med trends og udviklingen i markedet samt kundernes ønsker og behov. Hver uge har vi mere end 1,1 million danskere, som spiller hos os enten online eller via en af vores 3.800 forhandlere. I 2021 leverede vi 2,8 milliarder kroner tilbage til samfundet. Men vi er ikke kun sat i verden for at sikre penge til samfundet. For i Danske Spil er vi 480 medarbejdere, der arbejder med et stærkt etisk kompas arbejder for at begrænse ludomani, hvidvask og matchfixing, så spil kan være ansvarlig underholdning.


Aktuelle stillinger
Sorter efter tags
Ingen tags endnu.